Jeg har i nogle uger kørt med lys i kun den ene forlygte på min bil. Jeg mente jeg havde checket at pæren ikke var sprunget og at sikringerne var i orden. Derfor var jeg af den mening at der måtte være noget galt med ledningsføringen. Og har udskudt det uomgængelige, at jeg nok måtte en tur på værksted med bilen.
Det har ikke været rart at køre kun med nærlys i højre forlygte. Jeg har haft en angst for at en modkørende skulle tage mig for en motorcykel og finde på at overhale og komme over i min vejbane. Og så jeg en politibil forventede jeg at den straks, den så mig, ville vende om og standse mig for at give mig en bøde.
I dag tog jeg mig sammen og kiggede lygten efter endnu en gang. Og det viste sig, at det faktisk bare var pæren der var sprunget. Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne overse det i første omgang. Måske har dioden dengang ikke været brændt synligt over. Men det var kun pæren. Det kostede 50 kr. at købe en ny og ½ time at hente den på tankstationen og sætte den i. Og ih hvor det lettede! Nu har jeg god samvittighed når jeg kører om aftenen.
Sådan er det også med livet. Vi kan leve med ting, vi ved er forkerte. Men vi har det ikke godt med det. Vi kan leve med det forkerte så længe, at vi glemmer at det er forkert. Så har vi det stadig ikke godt, men vi har glemt hvorfor vi ikke har det godt. Vi frygter at der sker ulykker på grund af det forkerte, og vi frygter at møde politiet = Gud.
Måske er det ikke så svært at få ryddet op, som vi går og tror. Ligesom med pæren i bilen. Der kan være mange småting, der skal bringes i orden. Men enhver bilejer ved, at hvis bilen skal fungere og holde nogle år, skal den regelmæssigt gås igennem og rettes for små og store fejl.