Hvad er en gud?

Vi bilder os (vistnok) ind at vi i dag ikke tror på guder. Det var kun i de uvidende "gamle dage" at man troede på den slags. Religionshistorisk har man især dyrket to former for guder, nemlig skaberguder og frugtbarhedsguder.

Skaber-guder
.. Når man overhovedet har brug for en skaber-gud er det sikkert for at besvare det eksistentielle spørgsmål "Hvorfor er jeg her?"

I dag tror man, at mennesket er det højeste princip i tilværelsen. Og så ved man alligevel godt at sådan er det ikke. Der ER noget, der er større end mennesket. Man personificerer det bare ikke. Som forklaring på hvoraf alting kommer, hylder man i dag "Big Bang". Big Bang er blevet vores skabergud.

Big Bang forklarer hvoraf alting kommer. Tilbage står så at svare på, hvorfor vi er her. Det bruger vi filosofien til. For et halvt århundrede siden florerede eksistensfilosofien. Meget af den påstod at der er ingen mening uden den, vi selv skaber. Det er der vel stadig mange der mener. "Æd og drik, for i morgen skal du dø"

Frugbarheds-guder
hører hjemme i et landbrugssamfund, hvor det var af altafgørende betydning, at man fik regn og varme på de rigtige tidspunkter, så afgrøderne kunne vokse og man kunne få mad på bordet. Og selvfølgelig skulle skaberguderne også sørge for at dyrene formerede sig planmæssigt.

I dag ser de færreste af os frugtbarhed som umiddelbart livsnødvendigt. Vi dyrker jo ikke selv maden, vi spiser. Den henter vi i Netto.

Hvad "dyrker" vi så i dag for at sikre, at vi har mad at sætte på bordet?

Vi dyrker "mammon" i forskellig iklædning. Mammon kan være en fed bankkonto. Det kan være den hellige "friværdi" i vore boliger. Det kan være aktierne, der helst skal stige hver dag.

Hører vi ikke til de formuende, kan mammon tage en politisk karakter. Så er det måske fagforeningen med a-kassen. Eller partiet og den politiske ideologi bliver det, der skal sørge for at der er mad at sætte på bordet.

De mere avancerede indser at det ikke er nok at have penge at købe ind for. Der skal også være sund mad at købe. Derfor er økologi kommet ind, der hvor frugtbarhedsguden oprindeligt herskede.

Det er nok vor tids højeste guder: Big-bang, Mammon og Økologien. Men som det altid har været, findes der også små private guder. Det kan være sten, som man tillægger magiske kræfter. Eller stjernetegnene, der skal give mig identitet. Der er også dem, der sidder og leger med penduler, som man rådspørger for at få retning og mening i sit liv.

Behøver jeg at sige: Alt dette er en moderne form for afgudsdyrkelse. Man kunne også afskaffe alt det gøgl og vende tilbage til den eneste sande Gud!