Verden knager i fugerne nu. Finansverdenen har anet konturerne af et sammenbrud nogen tid, men ment og håbet at det nok ville gå endda. I dag er folk med fingeren på finanspulsen ikke i tvivl om, at vi står midt i en katastrofe. Det er nok ikke gået op for den jævne dansker endnu, og gør det måske ikke før arbejdsløshed og tvangsauktioner bliver hverdag for ham.
Mange taler om, at det her bliver værre end den store krise i 1930'erne, der måske var medvirkende til at anbringe Hitler i Tysklands kanslerstol og kaste verden ud i en omfattende krig med millioner af dræbte.
Sideløbende med den finansielle katastrofe står vesten over for politiske udfordringer i form af at Kina og Sydøstasien langsomt men sikkert er ved at sætte sig på den økonomiske og derved også politiske dagsorden. Og vi står overfor at den muslimske verden, som gennem århundreder har været en reel trussel mod det kristne Europa, er ved at rejse sig igen. Det er en del århundreder siden at grænsen mellem den muslimske verden og den kristne gik et sted i Nordspanien. Men dengang så det vitterligt ud til at den muslimske verden ville sejre og gøre en ende på kristendommen. I sydøst er det ikke mere end mere end godt 300 år siden at muslimerne var en reel trussel så tæt på som Wien.
De fleste ved det ikke endnu, men om ganske få år kan verden se helt anderledes ud end den gør nu. Og ikke til vores fordel, her i vores i hvert tilfælde på papiret kristne vesten. Måske er denne advarsel om det, der kan komme, omsonst. De fleste vil nok alligevel ikke tro det før det sker.
Men i takt med at folk får øjnene op for de nye barske realiteter, kunne man godt forestille sig at frygt og fortvivlelse vil griber om sig. I den sammenhæng vil jeg minde om Jesu ord i Johannesevangeliets kapitel 14:
Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.
Jesus kan ikke love os sorgløshed i denne verden. Sådan er vilkårene ikke. Heller ikke for kristne. Men han kan love noget andet. Han har været på jorden og er nu i Himlen. Og dertil henter han os, der tror på ham!
