Verden er af lave. Det har man altid sagt. Men i dag er det svært at komme udenom.
Når jeg kommer med ovenstående udsagn tænker jeg ikke så meget på moralske aspekter, som der normalt hentydes til, når man postulerer at verden er af lave. Nej jeg tænker på de økonomske!
Der har været optræk til det længe. USA's økonomi er ved at bryde sammen og det vil komme til at få alvorlige konsekvenser også for os her i Danmark.
Ja, det har været ventet af grunde, som jeg ikke her skal komme ind på (mit anliggende er jo ikke økonomiske analyser). Alligevel kommer styrken af sammenbruddet bag på os. Det der begyndte som teoretiske vanskeligheder, som vi troede kun berørte "kapitalisterne" (hvad det så end er for en størrelse), vil i nær fremtid blive barsk hverdag for mange af os. Ejerboligerne falder i pris, renterne stiger, olien stiger, fødevarer stiger. Og lidt længere ude i horisonten aner vi måske arbejdsløshed.
Hvordan tør jeg komme med så dystre forudsigelser? Fordi det teoretisk har ligget i luften i lang tid, og den virkelighed, vi nu ser, overgår næsten de værste forudsigelser. Hvem havde troet at banker i USA og Danmark ville knække på stribe? Hvem havde troet, at mennesker i stort antal igen som i trediverne skulle blive hjemløse i USA og må bo hos venner, på herberger, i deres biler eller på gaden? Og ja: Jeg tror at vi stadig har det værste foran os!
Som følge af ovenstående vil jeg referere til en "vild profeti" jeg læste for en halv snes år siden. Den påstod at de 6 mill. jøder der stadig bor i USA vil vende hjem til Israel som følge af økonomisk sammenbrud derovre. Dengang, for ti år siden havde jeg svært ved at tro at det kunne gå sådan. Men i dag er jeg overbevist om at det sker. Og når USA's jøder vender hjem, er de der mere eller mindre alle sammen. Og så er vi et stort skridt længere fremme mod Jesu genkomst.
Mennesker er nogle sære væsener. Når det går os godt, synes vi ikke vi behøver Gud. Vi er jo så dygtige. Det er også tilfældet med økonomisk velsignelse. Når det går mig godt, når jeg tjener en god løn, når der er højkonjunktur, så er det MIG der er dygtig. Men når alt det jeg stolede på bryder sammen, indser jeg hvor ubetydelig jeg er. Og jeg må erkende at jeg er lige så afhængig af Gud som mine forfædre, der dyrkede jorden og fangede fisken.
Hvad skal vi da gøre, nu hvor vores økonomiske tryghed står for fald? Jo, vi skal begynde at regne med Gud! Jeg tror ikke han fremover vil give os samme velstand som vi har været vant til i snart mange år. Men jeg tror at han kan og vil give os brød på bordet og tøj på kroppen. Mere lovede Jesus aldrig, da han anbefalede os at se på markens liljer og himlens fugle.
Men så må vi genopdage at livet har andre kvaliteter end det hellige forbrug, som såvel socialister som kapitalister i lang tid har ligget under for!