7. Søndag efter Trinitatis

Jesus sagde: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.« Matt 10,24-31

Lad det være slået fast med det samme: Disse vers er skrevet til mennesker, der har Jesus som Herre i deres liv. Hvorfor siger jeg nu det? Jo, det gør jeg, fordi ordene her så let kan misbruges til at når jeg har modgang, så får jeg automatisk en løn i Himlen, eller i alt fald en særlig gunst hos Gud.

Om lidelser skriver Peter i sit brev:

Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær; men hvis nogen lider som kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære med det navn.

Altså, der ER en særlig lidelse, der tit og nemt overgår en kristen, men det er ikke al lidelse, der kan komme ind under den kategori. Der er nemlig lidelse, vi selv er skyld i, enten fordi vi ikke er særligt omgængelige over for andre mennesker, eller fordi vi ikke følger Guds anvisninger på, hvordan vi skal bruge det liv, han har givet os.