5. Søndag efter Trinitatis

Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?« Matt 16,13-26

Hvem er hovedperson i denne beretning? De fleste vil nok sige Peter. Men er han nu også det?

På den ene side møder vi en Peter, der frejdigt indser og udtaler, at Jesus er Guds søn. Men på den anden side møder vi også en Peter, der tog så grueligt fejl i sin vurdering af Jesu tale om det, der skulle ske omkring påske.

Nej, hovedpersonen her er JESUS!!!

Jeg synes det er rigtig befriende, at det ikke er Peter, der er i centrum. Forstået på den måde, at Peter jo er rollemodel for alle os andre, der har indset, at Jesus er Guds søn. Tænk, hvis vi hele tiden skulle leve op til at vurdere tingene rigtigt, at gøre tingene rigtigt. Selvfølgelig ville det være bedst, hvis vi gjorde, men det KAN vi jo ikke! Det ene øjeblik er jeg helt, det næste antihelt. Ganske som Peter..

Men ved du hvad? Det gør faktisk ikke noget. For JESUS er helten i mit liv. Han kom til verden, og han sidder i dag i Himlen netop for at befri lille mig for det pres hele tiden at skulle være vellykket.