2. Søndag efter Påske


Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.« Joh 10,22-30



Vi får angivet tidspuktet for søndagens episode: Festen for genindvielsen af templet, det jøderne den dag i dag fejrer som Chanukka. Både tidsmæssigt og indholdsmæssigt falder den fest næsten sammen med vores jul. Det er lysfesten!


Det kan virke lidt overrumplende, at man har valgt en (næsten juletekst) her midt på foråret. Men grunden må være, at man her lige efter påske ønsker at diskutere spørgsmålet: HVEM er så Jesus?


Her i Johannesevangeliet bruger Jesus udtryk om sig selv som JEG ER verdens lys og JEG ER fårenes hyrde. Naturligvis kan udtrykket JEG ER bruges mere neutralt, men Jesus spiller bevidst på Guds navn. Når Gud skal definere sig selv kan han ikke bruge andet udtryk: Gud er den, DER ER. Gud er den rene væren. Uden ham er der ingenting.


Gennem hele Jesu forkyndelse går det igen: Han definerer sig selv som GUD kommet til mennesker. Alligevel kan tilhørerne spørge: HVIS du er KRISTUS, så sig det ligeud! Og Jesus bekræfter det: JEG ER.


Det er ikke ikke teoretisk problem, det her. Det er et eksistentielt. Hvis Jesus er indbegrebet af væren, må det jo få konsekvenser ikke bare for vores forståelse af ham, men for selve vort liv. Hvis Jesus er Gud, er vi jo nødt til at forholde os til det og indrette vore liv efter det. Derfor kan mennesker også i dag finde på at indvende: Men hvordan kan jeg være SIKKER på, at Jesus er den, han selv siger?


Jøderne i dagens tekst ville hellere diskutere teoretisk end forholde sig til det faktum at Jesus ER Gud. Fordi han er netop det har vi kun den ene mulighed at bøje os for ham og følge ham. Som fårene følger deres hyrde. Blindt og tillidsfuldt. Fordi han er garant for livet med alt hvad det indebærer.