10. søndag efter Trinitatis
Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger. Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.« Matt 11,16-24
Hele kapitel 11 i Matthæus handler om at kunne forstå og tage imod det der med Gud. Først er der Johannes, der hele sit liv har vidnet om Jesus, men pludselig bliver i tvivl: ER det nu også rigtigt, det han har levet sit liv på?
Så kommer første del af dagens prædiketekst, om mennesker, der snart klager over at kristendommen er for dødbideragtigt og snart brokker sig over kristne tillader sig det, som alle andre mennesker også tillader sig.
Derpå følger Jesu dom over de kananæiske byer Korazin og Betsajda, hvor mange af hans prædikener var blevet holdt og hvor mange af hans kraftige undergerninger havde fundet sted. Indbyggerne fornemmede, at hedningebyerne Tyrus og Sidon nok ikke ville bestå for Guds dom, og fra bibelhistorien vidste de, hvor slemt det var gået gudløse Sodoma. MEN, siger Jesus, hvis Tyrus, Sidon og Gomorra havde hørt det, indbyggerne i Korazin, og Betsajda havde hørt; havde de omvendt sig!
Efter at Jesus har begrædt uvilligheden til at tro i Korazin og Betsajda vender han sig til Gud og takker fordi det almindeligt begavede og velfungerende mennesker ikke vil tro og modtage, er let tilgængeligt for de knapt så kvikke og samfundets tabere.
Og så til allersidst: De, der er livstrætte og bare ikke orker livet, indbydes særskilt til at komme til Jesus og finde hvile.
Hvorfor tager jeg nu hele kapitlet med? Det gør jeg, fordi ellers kan det være svært at forstå, hvad det er, Jesus vil sige med ordene netop i dagens prædiketekst. Det handler om, at det i grunden er pærelet at række hånden ud og tage imod Guds gaver. Men mennesker har SÅ mange forbehold og undskyldninger for ikke at ville tro.
Ovenstående ord er rettet til Korazin og Betsajda, men kunne med lige så stor ret stiles til Kolding og Slagelse. Det med Gud er slet ikke så mystisk. Tænk engang over det, du har hørt om Gud, og og overvej om det ikke giver mening og er værd at tage til sig. Og hvis du er for klog og velfungerende til at have brug for Gud, må indbydelsen rækkes videre til de ”knap så kvikke” og til dem, der bare ikke klarer livet uden Guds hjælp.