Ikke langt fra, hvor vi bor, ligger der et kæmpehus. Det oser af succes. Det flotteste hus på vejen.
Udenfor holder en sej firehjulstrækker. Og når manden eller konen inde fra huset kommer i det smarteste modetøj og sætter sig ind og starter bilen, tænker man: De folk må da være lykkelige.
Men der er en ting der kendetegner de mennesker. De smiler aldrig!
Kan det nu være rigtigt, at man at man kan have alt det som andre mennesker ser op til og beundrer, og så alligevel ikke være lykkelig? Eller måske ligefrem ulykkelig?
Jeg tror det. At være rig og at have succes gør dig ikke nødvendigvis glad. Måske kan du kæmpe så meget for at få materielle ting, at du glemmer at leve.
Jesus fortæller en historie om en mand der var meget rig. Et år havde han så meget succes, at han var nødt til at bygge sine lader større. Og så havde han tænkt sig at læne sig tilbage og bare nyde alt det han ejede.
Men Jesus ser lige igennem en sådan tåbelighed. Han siger, at snart skal manden dø, og så er han ikke bedre stillet end alle dem, der ikke ejer noget. (Lukas 12.15ff)
Vi vil så gerne sikre os. Gennem rigdom og succes. Vi vil også så gerne at mennesker skal se op til os, fordi vi er så dygtige (eller heldige?)
Men LYKKEN finder du ikke på den måde. Vil du være lykkelig, er det bedste du kan gøre at gå derhen hvor lykken kommer fra. Nemlig Gud.
Sig til ham: "Gud jeg er ligeglad med om andre mennesker ser op til mig. Jeg er ligeglad med hvor meget jeg ejer. Men jeg vil gerne være glad." Bare det at tale med Gud er begyndelsen til glæde.