Her midt i september måned må høsten snart være i hus. For den enkelte landmand er det altafgørende for økonomien at høsten bliver god. Jeg ved ikke om landmænd er mere gudfrygtige end resten af befolkningen, men det må i alt fald være nemmere for en bonde at se afhængigheden af Guds velsignelse end det er for de fleste af os andre. Hvis ikke Gud giver regn og sol på de rette tidspunkter bliver høsten derefter.
En lønmodtagers lod afhænger mere af konjunkturer og arbejdsgivere, hvad enten arbejdsgiveren er offentlig eller privat. Han råder suverænt over om jeg skal have et job og over hvad jeg er værd i løn. Sådan ser det i alt fald umiddelbart ud for mig som lønmodtager.
Men uanset om jeg bonde eller lønmodtager er det i sidste instans Gud, der bestemmer min lod i livet. Selv når jeg i min nærsynethed er tilbøjelig til at fokusere på min arbejdsgiver, er det Gud der har al magt i himlen og på jorden. Den magt gælder også mine jobforhold og min lønudbetaling. At tro at min lykke kommer fra min arbejdsgiver er lige så kortsynet som hvis landmanden tror, det er meteorologen i fjernsynet, der bestemmer om det skal blive regn eller sol.
Jovist kan min arbejdsgiver da fyre mig, hvis det er det han vil. Men dels er der andre arbejdsgivere, som Gud kan få til at ansætte mig, og dels er der adskillige eksempler i Bibelen på at Gud har styret mennesker der ikke har villet vide af ham. Tænk bare på Bileam i 4. Mosebog kapitel der af kong Balak blev bedt om at forbande Guds folk, men som drevet af Gud blev nødt til at velsigne dem.
Selvfølgelig skal du møde din arbejdsgiver med respekt og udføre dit arbejde samvittighedsfuldt. Men du behøver ikke frygte ham. Han har kun den magt over dig som Gud giver ham. I det lange løb er det ikke ham der sikrer dig det daglige brød. Det gør Gud, der er herre over både ham og dig.