"I starten, da jeg lige var blevet en kristen, troede jeg, jeg var den største synder af alle"
Sådan sagde en kristen forleden til mig. Og faktisk var han ikke helt gal på den. Selv Paulus følte sig som den største synder af alle. ( 1. Tim. 1.15 ).
Selvfølgelig kan vi ikke alle objektivt være den største synder af alle. Men når vi står over for Gud må vi nødvendigvis føle os sådan. Så er alle de andres synder ligegyldige. Så drejer det sig bare om at du har et problem over for Gud. Jesus er lidt inde på det når han siger: "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?"
Jesus fortalte også en lignelse, der handler om det samme.
"To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér. Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt. Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig." Luk 18.10.
Hvis du kan gå frem for Gud og tro at du er retfærdig - eller bare mere retfærdig end alle de andre - er der virkeligt noget, du har misforstået. Ja faktisk kommer alle de andres synd slet ikke dig ved, især ikke når du står over for Gud.
Pointen i det her er, at ingen er retfærdig over for Gud. Bare det at fokusere på andres eventuelle fejl flytter fokus fra det faktum at der ikke er nogen som helst måde, du klarer frisag på, medmindre Gud for Jesu blods skyld tager dig til nåde. Uanset hvor længe, du har været en kristen vil det altid være sådan. Jesus fortalte andre lignelser der indikerer at din fokusering på andres fejl sætter din egen frelse på spil.
Alt det jeg har skrevet indtil nu handler om, at du skal se din egen situation i øjnene uden formildende omstændigheder. Men der er også en anden side af sagen. Nemlig den, at du giver synden en kæmpe anledning bare ved at antyde at der er nogen der er større syndere end dig. Så vil du nemlig begynde at rose dig selv og tage magt i menigheden. Og konsekvensen af magtkampe i menigheden er, at det hele falder fra hinanden. En menighed kan nemlig kun leve når den er gennemsyret af Guds Ånd. Og Guds Ånd er mild og sagtmodighed. Magtkampenes ånd er alt mulig andet.
Jeg vil anbefale dig at være nøgtern og erkende, at netop du nok er den største synder i din menighed!