Jeg tror, det er en del år siden, jeg har hørt udtrykket "Jeg føler, at mine bønner kun når til loftet…" Betydningen af det udsagn må være, at når jeg beder til Gud, sender jeg dem op mod himlen, men jeg oplever det sådan, at de ikke når frem; ja at de slet ikke kommer ud af min stue.
Mens jeg sidder her og skriver, kan det pludselig undre mig, at man ikke længere hører sådan et udsagn. Er det fordi mennesker ikke længere beder ret meget?
Nå, det der i grunden er mit ærinde med dette indlæg er en overvejelse af, om det overhovedet nytter noget at bede. Godt nok har vi Jesu ord i bl.a. Johannes evangeliet, om at vi får, når vi beder.
Men hvad nu hvis det ikke er det, vi oplever? Ja, hvad nu, hvis jeg ikke alene ikke oplever, at jeg får det, jeg beder om, men slet ikke fornemmer at der er nogen derude, der lytter, når jeg beder? Det er mildt sagt ikke motiverende for udholdenheden i bøn.
Udholdenheden. Ja det er lige det. Vi lever i en her og nu kultur. Hvis jeg ikke oplever øjeblikkelig respons fra Gud, kan det også være lige meget. Hvis ikke den nye bil, jeg lige har bedt om, holder ude ved fortovskanten, når jeg kigger ud ad vinduet, så må det være fordi Gud slet ikke har hørt mig. Eller også er han der slet ikke, og hvorfor skulle jeg så spilde min tid på at bede?
I Daniels Bog kapitel 9 læser vi om hvordan Daniel begynder at bede for sig folk. Der står ikke hvor længe han bad, men det er nok ikke bare en kort bøn han lige beslutter sig for at formulere. Er står nemlig, at Jeg vendte mig til Gud Herren for at søge ham i bøn og tryglen under faste og i sæk og aske. Det giver indtryk af at der er tale om andet og mere end et hurtigt indfald. Jeg kender i alt fald ingen, der får et hurtigt bedeflip og klæder sig i sæk og aske de ti minutter, det tager at formulere en bøn.
I vers 23 står der Da du begyndte at bede, udgik der et ord (fra Gud). Og i kapitel 10 v. 12 fra den første dag du satte dig for at opnå indsigt og at ydmyge dig for din Gud, er dine ord blevet hørt…
Nå, det jeg i grunden vil sige er, at det at bede, det er ikke bare det, at du beslutter dig for lige at sige nogle få ord til Gud. Nej, det at bede, det er at søge ind på Guds kanal. Det at bede, det er en livsstil.
Og ud fra eksemplet her i Daniels Bog ser vi, at det er en livsstil, der har effekt: Fra det øjeblik, du begynder at bede, udgår der ord fra Gud. Fra dag et har han hørt dine ord. Vel at mærke, hvis du virkelig beder, og ikke bare lirer en remse af.